Forhandler betingelser
Forhandler betingelser
1. Levering
Leverancer bringes direkte til forretningen to gange om ugen, onsdag og fredag. Aviser og dagbladslignende ugeblade vil som hovedregel blive leveret samtidig med de københavnske morgen/formiddagsblade.
Med hver levering følger leveringsoversigt og pakkeseddel, som oplyser pakkeseddelnummer, antal eksemplarer pr. titel, udsalgs- og forhandlerpris samt en salgsdag, som vi beder dig overholde. Bemærk, at pakkesedlen er din specifikation til faktura og skal derfor gemmes til kontrol heraf.
2. Retur
Returen håndteres jf. vedlagte returvejledninger.
3. Ekspeditionsgebyr
For levering og returafhentning beregnes et ekspeditionsgebyr i.h.t. forventet omsætning.
4. Faktura
Hver 14. Dag fremsendes faktura, som dækker leveringer i perioden fratrukket eventuel indsendt retur. Alle korsbånd, pakkesedler og retursedler bedes du omhyggeligt opbevare til kontrol af fakturaen. Yderligere specifikation fremsendes ikke
5. Reklamationsfrist
Reklamationer skal finde sted inden 8 dage efter modtagelsen af fakturaen
6. Betaling og depositum
Fakturaen skal altid betales fuldt ud, uden hensyntagen til retur
l Med PBS tilmelding l
IPD er tilsluttet Banker og Sparekassers Leverandør Service (PBS). Ønsker du at benytte den mulighed, skal du udfylde vedlagte blanket og returnere den i den frankerede svarkuvert. Udligning af din faktura sker herefter automatisk, indtil du selv giver dit pengeinstitut anden instruks. Tilmelding til PBS betyder, at der ikke skal stilles anden form for sikkerhed i samhandlen med Interpress Danmark.
l Uden PBS tilmelding l
Ønsker du en anden betalingsform end PBS, vil der med fakturaen følge girokort, som bedes benyttet. Betaler du med check, bedes denne altid påført kontonummer.
Ved valg af disse betalingsformer, skal der tillige stilles depositum svarende til 4 ugers bruttoleverance, dog minimum kr. 6.000,-
7. Betalingsbetingelser
Sidste rettidige indbetalingsdag er altid angivet på fakturaen. Ved senere indbetaling påføres 1,17% morarente af saldoen samt et rykkergebyr på kr. 75,00 og leverancer indstilles indtil saldo er udlignet
I tilfælde af leverancestop på grund af manglende betaling vil der blive stillet krav om depositum i henhold til gældende regler, før leverancer genoptages
8. Ejerskifte
I tilfælde af ejerskifte eller ophør bedes du venligst i god tid kontakte Bladudgivernes Forhandler-Nævn på tlf.: 43-626010.
9. Generelle forhandlerbetingelser
Med hensyn til generelle forhandlerbetingelser omkring overholdelse af salgsdage, faste udsalgspriser og hjemkaldelsesforhold henviser vi til den kontrakt, som du har indgået med “Bladudgivernes Forhandler-Nævn”






.png)
